Derfor er din visuelle identitet så vigtig for dit brand!
”Jeg er aldrig i tvivl, når jeg modtager kommunikation fra Step Print Power….”
”Det er nemt at se, at det er budskaber, der er relevante for mig….”
”Det er nemt for mig at reagere på budskaberne og tage kontakt, fordi kontaktmulighederne er klare og tydelige….”
”Step Print Power-universet er behageligt at besøge og navigere rundt i….”
Hvordan reagerer dine modtagere på din visuelle identitet?
Føler de sig velkomne og godt tilpas?
Kan de hurtigt se, at det er dig og dit brand, der gerne vil i kontakt med dem?
Er det nemt for dem at finde de informationer, som netop de har brug for – og er det lige så nemt at reagere på dem, hvis de vil i kontakt med dig?
Basal, visuel identitet for dit brand
Det hele handler dybest set om visuel identitet. Om at det helt basale er på plads i din kommunikation og omkring dit brand. Hele den grafiske platform og identitet, som al din kommunikation skal stå på.
Med en visuel identitet får du tænkt hele din kommunikation sammen og igennem, uanset om den er offline eller online. Uanset om det er klassiske trykte løsninger eller digitale muligheder, du bruger i din markedsføring (i øvrigt viser undersøgelser, at det netop er et mix mellem offline og online, der ofte har den største effekt!)
Designmanualen giver sikker linje i kommunikationen
Dine modtagere må altså aldrig være i tvivl om, at de modtager kommunikation fra dig.
Uanset hvilke platforme og medier, du har med i dit marketingmix.
De skal hurtigt kunne aflæse dit brand, dine budskaber og deres muligheder for at reagere på dine budskaber. Det kræver et visuelt brand-univers, der er tænkt helt igennem og er på plads.
Fx når det gælder logo, farver, typografi, billedstil, grafiske elementer, layout osv.
For nogle Step Print Power-kunder er det nyttigt med en decideret designmanual, hvor netop disse elementer er defineret: Logo må bruges i de og de størrelser. Farverne på den og den måde. Billeder med de og de placeringer.
Når vi udarbejder disse design-manualer, så har vi en række SPP-kompetencer med omkring bordet. På den måde får vi, naturligvis i en tæt dialog med kunden selv, skabt et godt fundament, der ikke bare giver en sikker linje i kommunikationen. Det gør det ofte også langt nemmere for medarbejderne hos kunden selv at arbejde med og konsekvent fastholde denne linje i både daglig kommunikation og i forbindelse med større aktiviteter, kampagner, messer osv.
Linje på plads, konkrete løsninger på vej
Med designlinjen (og eventuelt en designmanual) på plads har vi det rette grundlag for at udvikle de forskellige materialer og medier, der giver dig maksimal effekt. Med de basale elementer på plads kan identiteten foldes ud på en række forskellige ting og aktiviteter. Lige fra tryksager til tøj. Fra messestande til merchandise. Fra plakater til promotional give-aways. Fra web til et væld af andre medietyper, der kan være både offline og online – og altså gerne i kombination med hinanden.
Har du brug for et brand, der står skarpere og stærkere?
Hvad med dig og dit brand?
Synes du, at der er for mange løse ender i din kommunikation?
Stikker din markedsføring i for mange retninger, så modtagerne er i tvivl om, hvor de har dit brand?
Så tag fat i os, hvis Step Print Power skal hjælpe dig med at definere en (ny) visuel identitet, der får dine budskaber og dit brand til at stå skarpere og stærkere. For en grundlæggende, gennemarbejdet og gennemtænkt visuel identitet er ekstrem vigtig for dit brand.