Den klassiske brochure har været dømt ude flere gange, og alligevel er den stadig en populær kommunikationsform – måske især i tider, hvor modtagerne indimellem får rigeligt med digitale indtryk. Så er der noget old school (på den gode måde!) ved brochuren og tryksagen.

Følelsen af at sidde med en flot brochure eller tryksag i hånden er aldrig helt gået af mode.
Det mærker vi tydeligt hos Step Print Power. Her hjælper vi kunder med hele processen. Fra idé- og indholdsmøde til layout, tryk, print og levering eller distribution.

Brochurer med mange formål

Med brochurer i dit marketingmix har du en række gode muligheder i din kommunikation og markedsføring. For en godt layoutet brochure med et interessant og ikke mindst relevant indhold kan bruges i forhold til mange forskellige modtagere som profilering, synlighed og reklame.
Det kan være som en messebrochure, der får opmærksomhed på din messestand – og som du kan give aktuelle og potentielle med. Det kan være som imagebrochure, der kommer bredt omkring din virksomhed og jeres produkter. Det kan være som salgsbrochure eller katalog, der både har en imagedel og en produktdel med fakta, produktoplysninger, priser e.l.

Look, lak og effekter

Din brochure kan, uanset om den er til messe, image eller salg, gøres både eksklusiv og effektiv.
Lad Step Print Power hjælpe dig med at finde den form, der passer til dit behov, dine budskaber og dine modtagere. Vi har stor erfaring med at producere brochurer til alle formål. Reklame, profilering, informationer osv. Vi guider dig gerne til det look og grafiske udtryk, der fungerer bedst for dig og din virksomhed. Det handler også om præg, lak, antallet af sider, papirtyper og en række andre effekter, du kan vælge imellem. Du kan med andre ord sætte et særligt præg på din tryksag, når vi planlægger produktionen af din brochure.

Husk: Vi kan også hjælpe dig med tryk af foldere og plakater

Jørn Bonde

Kunde- og sponsorchef