POS og ”pains” – og vores bud på nogle løsninger….

Hvilke ”pains” (altså udfordringer) oplever du, når I skal udvikle, designe og producere POS-materialer til jeres butikker? For eksempel at det er svært at tænke POS-materialer ind i butikkernes indretning? Her er nogle af de pains, spørgsmål og overvejelser, som Step Print Power hjælper vores POS-kunder med.

Hvem kan bedst hjælpe dig med at udvikle din POS-profil?
Er det et dyrt reklame- og designbureau eller en one stop-samarbejdspartner?
Naturligvis spiller et målrettet, professionelt og stærkt design en stor rolle, når du skal udvikle dine Point of Sale-materialer. Men det er ikke nødvendigvis et reklamebureau, der hjælper dig bedst med udviklingen. Hos Step Print Power har vi udviklet en profil, hvor vi ikke bare tilbyder sparring på design og grafik. Vi har derimod samlet en ”pakke”, der gør os til en one stop-samarbejdspartner for vores POS-kunder.
Det giver dig en lang række fordele, når designet skal foldes ud ude i butikkerne. Vi følger POS-løsningerne helt til dørs.

Hvornår kan du bedst tænke POS ind i din indretning af butikkerne?
Ideelt set skal POS være med fra starten. Når butikken bygges (det ved vi godt kan være lidt svært!) eller når du overtager et eksisterende lejemål og skal indrette det. Så er det bestemt en fordel, hvis du og dine indretningseksperter tænker placeringen af POS ind allerede fra de første tegninger.
For skal du lykkes med at integrere POS, så skal du gøre det allerede, når du indretter butikkerne.
Det kan derfor være en fordel, hvis du sørger for, at dit lejemål giver dig plads nok til at tænke BÅDE inventar og POS-materialer ind. Der er ofte for lidt plads på reoler, vægge og gulvet til POS-materialer. Så husk: Der skal god plads til god POS!

Hvordan udvikler du POS-materialer med en rød tråd, selvom dine butikker er ret forskellige?
Den ene butik er lidt old school i sin indretning og står foran en opdatering, når budgettet tillader. Den anden butik er en af jeres 2.0-butikker med jeres nyeste design, inventar osv.
Men hvordan udvikler du POS-materialer, der kan fungere i begge typer af butikker? Eller rettere: Hvordan får du udviklet POS, der forholdsvis nemt kan tilpasses den enkelte butik?
Hos Step Print Power er kendskabet til de enkelte butikker eller butikstyper en vigtig del af vores POS-rådgivning. For kun sådan kan vi rådgive vores kunder bedst muligt til løsninger, de og vi kan arbejde videre med ude i butikkerne. Når vi kender butikkerne (fx gennem fysiske besøg derude, fotos eller tegninger af dem), så tilsætter vi vores store kendskab til materialer, medier og muligheder. Det gælder både i forhold til fysiske POS-løsninger og de nyere digitale løsninger – og oftere og oftere kombinationen af dem. For også på POS-siden ser vi flere og flere digitale løsninger. Vi hjælper dig samtidig med at bevare overblikket, når først materialerne skal ud og arbejde ude i butikkerne. Hvilke butikker skal have hvilke typer af materialer? Hvor store mængder skal de have? Hvordan hjælper vi dem bedst med at få materialerne placeret og stillet op, så de fungerer optimalt i den enkelte butik?

Konklusion: Få dig en dygtig ”POS-pain-partner”!
Hvis du er marketingchef, marketingkoordinator, POS-manager e.l., så ved du alt om, at POS kan være en ”pain” i dit arbejde, som du løbende skal forholde dig til. Hvorfor ikke vælge en one stop-samarbejdspartner og ”pain-partner”, du kan tage med på holdet, når du gør dig dine overvejelser – og når du skal have overvejelserne omsat i konkrete løsninger, der skal helt ud og gøre en forskel i butikkerne?