Marketingchefens mareridt: Sådan får du POS leverandør til at blive din bedste ven

Point of sale! Helt derude, hvor du møder dine kunder i fysiske rammer. I butikken.
Hvordan får du synligheden til at spille med POS-aktiviteter? Hvordan påvirker du dine kunder til køb og ”merkøb”, når du har dem i butikken? Hvordan viser du dem bedst rundt med en effektiv skiltning på facade, hylder, vægge, fra loft og på gulv? Det første, du skal gøre, er at stille krav til din POS-leverandør.

Hos Step Print Power elsker vi, når vores (potentielle) kunder møder os med klare krav og forventninger – og når de samtidig lader os byde ind med vores brede kompetencer omkring offline synlighed, skiltning og udviklingen af Point of Sale-materialer.
Her er nogle af de ting, vores kunder efterspørger – og som du også med fordel kan spørge din POS-leverandør til!

OPLÆG, basic
Vi starter helt basic (og banalt):
Hvordan har I tænkt jer at gribe opgaven an?
Hvis vi beder jer komme med et oplæg til vores POS, hvordan udarbejder og leverer I jeres oplæg?
Vil det kun være et strategisk oplæg eller vil der også være kreative elementer med?
Hvor færdige eller ikke-færdige ideer vil der være med?
Vil I besøge nogle af vores locationer for at danne jer et indtryk af opgaven eller er det ideer ”fra skuffen” baseret på jeres erfaringer fra tidligere opgaver og løsninger?
Hvad koster et oplæg?

HOLDET
Hvilket hold har I tænkt jer at stille med, hvis vi køber oplægget og starter et samarbejde op?
Hvilke funktioner er med på holdet?
Er der kun én kontaktperson eller flere, så vi undgår flaskehalse?
Vi lægger vægt på klar og tydelig kommunikation og en løbende dialog. Hvordan stiller I op til den?
Eventuelt: Vi har selv interne grafikere på vores opgaver. Er I gode til at arbejde sammen med dem? Har I erfaringer med eksternt-internt samarbejde fra andre kunder?

PRODUKTIONEN
Hvordan er jeres egen produktion og hvor meget sourcer I løsningerne, når vi skal gøre oplægget til konkrete POS-aktiviteter?
Hvordan garanterer I kvaliteten i jeres løsninger – og kan den dokumenteres?
Hvad er jeres profil, når det gælder ”egen bæredygtighed” (altså interne, grønne tiltag) og bæredygtighed på de produkter og løsninger, I leverer – og kan det dokumenteres?

ERFARINGER OG REFERENCER
Hvad er jeres kendskab til detailbranchen?
Kan I give eksempler på POS-materialer, -produkter og -løsninger, I har udviklet til andre kunder?
Kan I sætte tal og fakta på, hvordan de har fungeret i praksis?
Har I udtalelser fra andre kunder, der fortæller om samarbejdet med jer, kvaliteten af jeres løsninger, dialogen med jer e.l.?

Klar forventningsafstemning fra starten
Som du kan se, så kan det godt svare at stille lidt skarpe spørgsmål til dine potentielle samarbejdspartnere. Det er i både deres og din interesse, at I allerede på forhånd har haft en klar forventningsafstemning. Det giver en ramme, som er meget nemmere for samarbejdspartneren at byde ind i. Samtidig øger du chancen for, at de leverer det oplæg, du forventer, og kommer med de svar, du har brug for, når du skal vælge samarbejdspartner – og når I efterfølgende sammen skal folde elementer i oplægget ud. 

POS-samarbejdspartner i kikkerten?
Hvis du er heldig, så har du potentielle samarbejdspartnere i kikkerten, som….:

  • vil glæde sig til at vise dig, hvad de dur til
  • har masser af detailerfaring og erfaring med at udvikle stærkt og synligt POS-materiale
  • som engagerer sig 110% lige fra første færd, når de skal lave det første oplæg til dig
  • gider at gøre sig den umage at besøge dine locationer, når de arbejder med deres oplæg 
  • sætter et stærkt og alsidigt hold, der prioriterer dialogen med dig lige så højt, som du prioriterer dialogen med dem. 

Vil I høre mere - kontakt os på 70 10 12 13